Udadtil kan det måske godt virke som om, at alt er én stor leg for os bloggere. Vi får sponsoreret lækre ting og har vores hobby som arbejde. Der er opstillet et fint glansbillede, men det står absolut ikke til mål for virkeligheden. Vi har, som alle andre, perioder i vores liv, hvor vi føler os mere udfordret end godt er. Personligt har jeg udfordringer med alt fra selvværdsproblemer, veninder, skole, krav, stress til negative tanker. Sandheden er, at livet ikke altid er lige let – heller ikke som blogger, hvad enten I tror det eller ej.
I vinterperiodenerne er jeg generelt bare ikke det gladeste menneske på jorden. Måske kender I det fra jer selv? Jeg har det personligt langt bedre, når der er lyst og solen skinner. Herudover har jeg i længere tid skullet deale med nogle problemer, som ikke er blevet løst. Jeg har derfor været nødsaget til “bare” at komme videre – det er dog lettere sagt end gjort. Jeg har dage, hvor jeg føler mig nedtrykt, handlingslammet og energiforladt, hvilket nok bunder i ovennævnte samt, at jeg i den grad er blevet svigtet og udnyttet af nogle, jeg troede var veninder. Selvom jeg har et godt bagland, der lytter og støtter mig i at tænke positivt, kan jeg til tider sidde tilbage med følelsen af at stå alene.
I samfundet ses der en tendens til, at man stiller uendelig høje krav og sætter “uopnåelige” mål samt stræber efter det ypperste. Dette kan i værste fald resultere i stress og depression, hvilket jeg selvfølgelig vil gøre alt for at undgå, selvom det kan være svært. Mit hjerte brænder for blogging, men nogle gange sætter mine udfordringer lidt en stopper for dette, da det kan være svært for mig at levere, når jeg føler mig presset på flere fronter. Jeg må nok også erkende, at jeg tit får sat mig for mange gøremål for dagen, hvilket gør mig yderligere presset. Herudover kan jeg i perioder have svært ved at indfri mine egne (og andres) forventninger både rent skole-, veninde- og blogmæssigt, da der bliver flere og flere opgaver at løse. Specielt på blogfronten er det dejligt, når der er mere at lave, men hvis der er store afleveringer samtidig, kan det desværre også gå hen og blive en stressfaktor for mig. Selvom jeg føler, at kravene udefra er høje, må jeg nok erkende, at størstedelen kommer fra mig selv.
Dette indlæg skal ikke forstås som en klagesang. Jeg vil blot gøre jer opmærksom på, at jeg ikke bare er en blogger, der sidder bag skærmen og skriver, men et menneske ligesom jer andre! Jeg er langt fra fuldendt, men heldigvis har jeg livet foran mig til fortsat at lære og få erfaringer.